Lederen

Lederen skal opfange stress-signaler

”Vi spænder buen alt for hårdt” siger Bo Netterstrøm, der mener, at der er en sammenhæng mellem stress på arbejdet og stress på hjemmefronten.

”Problemet er, at mange virksomheder fralægger sig ansvaret og mener, at det må være medarbejdernes eget ansvar at løse problemer med stress. Men støtte fra arbejdspladsen er altså afgørende for, om folk kan blive i deres jobs i svære perioder”, fastslår Bo Netterstrøm.

Derfor bør virksomheder lave en balancepolitik, mener Bo Netterstrøm. Og arbejdstilsynet skal være med til at sikre, at arbejdspladsen efterlever balancepolitikken.

”Arbejdstilsynet skal i fremtiden have en mere udfarende rolle og anspore virksomhederne til at implementere trivels- eller balancepolitikker, så vi undgår de mange stressede medarbejdere”, siger Bo Netterstrøm, der påpeger, at en balancepolitik ikke gør det alene. For det kræver et trænet øje at spotte den stressede medarbejder.

Stress er også lederens ansvar
”Lederne skal uddannes til bedre at kunne aflæse signaler fra de medarbejdere, der kan have behov for særlige hensyn i en periode”, siger Bo Netterstrøm, der mener, at en god leder skal kunne tage hånd om den stressede medarbejder og finde ud af, hvordan de i fællesskab kan få lettet presset lidt. Måske kunne muligheden for mere fleksibilitet på arbejdet give større råderum for en tid.

At kunne udpege og hjælpe den stressede medarbejder, inden sygemeldingen kommer, er ifølge Netterstrøm lettere sagt end gjort, og derfor skal lederen klædes bedre på til at klare opgaven.

”Stress kan ofte være betinget af problemer i hjemmet, og det er af gode grunde ikke noget, som lederen umiddelbart kan se på arbejdspladsen”, siger Bo Netterstrøm.

Nogle ledere kan også opleve et pres ovenfra i virksomheden, fordi særlige hensyn til den stressede medarbejder på kort sigt koster tid og penge. Men hensynet til den udsatte medarbejder kan på lang sigt betyde, at medarbejderen undgår sygemelding og kan blive i sit job, og det er i både lederens og medarbejderens bedste interesse, understreger Bo Netterstrøm.

Plads til luft i hverdagen

Stress er i høj grad betinget af, hvad der sker på arbejdet, men hvad der sker på hjemmefronten har også betydning for følelsen af stress. Mange mennesker overvurderer, hvad de egentlig kan magte. Der skal være tid til både karriere, venner, børn og deres fritidsinteresser – og egne interesser ikke at forglemme.

Med for lidt luft i kalenderen kan en uforudset hindring såsom sygdom eller en krævende arbejdsopgave pludselig vælte læsset.

”Det giver stress, og det er på den måde, at ubalancen sniger sig ind i familien”, slutter Bo Netterstrøm.

Vær på forkant med din stress

Skru ned for stressen og op for mere overskud i hverdagen. Kommissionsmedlem og stressforsker Bo Netterstrøm giver gode råd til, hvordan du kan holde stressen på afstand.

  • Hold pauser. Kroppen har brug for at restituere sig. Som i Tour de France er det godt med en hviledag.
  • Sov. Vi sover 25 procent mindre end for 100 år siden. Mange sover mindre, end de reelt har behov for. Søvn er afgørende for, at kroppen kan blive restitueret efter dagens og ugens strabadser.
  • Hold fri om aftenen. Undgå så vidt muligt at arbejde og læse mails om aftenen, lige inden du skal sove. Hjernen skal ned i tempo, for at man kan falde ordentligt i søvn.
  • Vær realistisk, når du sætter dine mål.
  • Sæt tid af til det uventede. Uanset hvor god man er til at planlægge, sker der altid noget uventet.
  • Nu eller senere. Overvej, hvad du kan gøre på kort og på lang sigt. Og få det af vejen, du kan gøre med det samme.
  • Find ud af, hvad der stresser dig – familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv. Prøv at ændre det.
  • Tal med din leder. Du kan bede om hjælp til at få arbejdsopgaverne prioriteret, hvis du har problemer med at finde ud af, hvad der er vigtigst, når flere ting kolliderer.
  • Pas på dig selv. Sæt tid af til dig selv, uanset om det er en tur i Silvan, ud med vennerne eller en time i karbad med en god bog. Hvis du dræner dig selv, har du heller ikke overskud til andre.
  • Kompensér på andre områder. Hvis du har det dårligt på jobbet, sørg for at have det godt med vennerne og familien. Eller omvendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *