Medarbejderen

Utryghed er skurken

Utryghed i ansættelsen, uklare roller og flydende grænser mellem arbejde og fritid skaber farlig stress. tekst Lene Søborg foto Sif Meincke

Amterne skal nedlægges, kommunerne slås sammen, og virksomhederne outsourcer som aldrig før. Midt i tumulten står medarbejderne og er bekymrede for, hvad der sker med deres job. Findes det i morgen, eller skal det udføres i en anden verdensdel?
Utryghed er en af de største skurke, når det handler om stress. Det mener overlæge Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Han er også leder af landets eneste stressklinik, der ligger samme sted.
Bo Netterstrøm betegner forandringerne i den offentlige sektor som “et meget stort eksperiment med de ansatte”, her er det vigtigt at skabe trygge rammer for at undgå en stressepidemi. Det samme gælder de privatansatte, som frygter konsekvenserne af globaliseringen.
En af hans pointer er, at mange er bange for at miste deres job, men at få som regel rammes. Han opfordrer derfor stærkt offentlige og private ledelser til at gøre deres prioriteringer tydelige og udarbejde en køreplan, når forandringer skal gennemføres.
For at være troværdige skal meldingerne komme fra den reelle leder, og i kommunerne er det borgmesteren. Det er ikke nok, hvis rammerne stikkes ud af en minister, fastslår han.
Ledelsen og de ansatte bør i tæt samarbejde aftale hvilke principper, fyringer skal bygge på.
Det er uheldigt, at alle bliver nervøse, stressede og uproduktive, hvis kun en femtedel berøres. Her har fagbevægelsen og tillidsfolkene en vigtig rolle at spille. Man må ikke lide af berøringsangst over for aftaler om fyringer, fordi man er bange for at blive uvenner med sine medlemmer, siger Bo Netterstrøm.
Han mener også, at lederne skal blive bedre til at se, hvornår den enkelte er ved at bukke under på grund af stress.
Den ideelle situation er, at de ansatte kan gå til deres ledere, når de er overbelastede. Samtidig skal lederne have øje for, hvordan medarbejderne har det. Lederen skal kunne spørge, hvad der belaster og skal være klar til at løse problemet, men den opgave er de færreste klædt på til i dag, mener Bo Netterstrøm.

Opskriften på stress

Ifølge den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed har der siden 1987 været en mindre stigning i antallet af personer, der føler sig stressede. Syv-otte procent er alvorligt stressede, og særligt hårdt ramt er kvinder og personer fra 30 til 45 år.
Forklaringen er, at de ofte har både familier og job, der skal kunne hænge sammen, påpeger professor Tage Søndergård Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet.

Sin egen slavepisker

Også han spiller bolden videre til ledelserne, som har hovedansvaret for, at medarbejderne undgår stress. Specielt i situationer med nedskæringer, men også generelt, fordi arbejdskulturen har ændret sig i de senere år. I gamle dage var arbejdspladserne hierarkisk opbygget med en leder, der fortalte medarbejderne, hvad de skulle gøre, og kontrollerede dem konstant. Man solgte sin tid så dyrt som muligt, og arbejdstiden var ens for alle.
I dag sælger man sine kompetencer. Man får en opgave, der skal løses inden deadline, og man er sin egen slavepisker, der selv finder ud af, hvornår og hvordan opgaven udføres. Kravene til den enkelte er uklare, samtidig med at den ene opgave konstant afløser den anden. Arbejdet sker ofte i selvstyrende grupper, hvor rollerne heller ikke er klare. Den nye teknik – computeren, internettet, mailen og mobiltelefonen – betyder, at mange er til rådighed 24 timer i døgnet.
Når alting flyder, har man opskriften på stress, siger Tage Søndergård Kristensen.
Han mener, at lederne bør tage hovedansvaret for at skabe en ny arbejdskultur, hvor arbejdet ikke bliver så grænseløst, at det går ud over familielivet.
En moderne ledelse er synlig og skaber forståelige mål, præcise definitioner af kerneydelsen, forudsigelighed og krystalklare regler – ikke mindst om arbejdstiden – der er kombineret med en ekstrem grad af frihed, siger han.
Både Tage Søndergård Kristensen og Bo Netterstrøm anbefaler kraftigt arbejdspladserne at udarbejde en politik for, hvornår medarbejderne forventes at svare på mail, tage deres mobiltelefoner og svare på sms’er.
Vi er ikke gode nok til at sortere i den mængde informationer, vi modtager og sender. Det er så nemt at sende en mail, og vi har en klar forventning om, at andre svarer os med det samme, siger Bo Netterstrøm.
Den udbredte brug af hjemmecomputere skaber ifølge de to eksperter også stress. Mens det kan give børnefamilierne en fleksibilitet, føler mange sig som jaget vildt, når grænserne mellem arbejdstid og fritid flyder. De arbejder uafbrudt og føler, at de aldrig har fri. Arbejdet bliver familien, og familien bliver arbejde, hvor småkagebagning, godnat læsning og græsslåning opfattes som sure pligter.

Vores krav til materiel standard har fået et hak op. Vi ønsker at leve det liv, som vi ser i damebladene. Det stiller store krav til vores indtjening, og vi skal nå utrolig meget, både på jobbet og derhjemme, siger Bo Netterstrøm.
Tage Søndergård Kristensen skyder en stor del af skylden på ugebladene.
Alt for Damerne er nok den største kvindeundertrykker, vi har i dag. Bladet får kvinder til at tro, at de kan leve det perfekte liv med udfordrende job, smukke huse, fantastiske haver, flere børn – der for øvrigt altid er usynlige – og en årlig rejse til Maldiverne. Hvis man tror, at man kan leve sådan, bliver man nemt stresset, siger han.
Mens nogle bliver stressede af en hektisk hverdag, slipper andre uden mén. Om travlheden udvikler sig til stress afhænger af personlige egenskaber, påpeger Bo Netterstrøm.
Særligt udsatte er perfektionister og ambitiøse mennesker, der aldrig er tilfredse med deres arbejde og ikke kan sige nej, og mennesker med en negativ tilgang til livet.

Hvis man tror på, at det nok skal gå alt sammen, er belastninger ikke nær så stressende, som hvis man konstant frygter det værste, siger Bo Netterstrøm, som har udviklet sin egen “pyt-teori”. Den går i al sin enkelhed ud på, at vi skal blive bedre til at sige “pyt med det”, hvis vi ikke nåede det, som vi ville.
Fagbevægelsens ansvar
Tage Søndergård Kristensen lægger en stor del af ansvaret for, at mange familier lider under stress, på fagbevægelsen. Mens den daglige arbejdstid og den tid, vi arbejder i løbet af livet, er blevet sat ned, er mængden af arbejde steget. Konsekvensen er, at vi skal løbe hurtigere og hurtigere for at nå at udføre vores arbejde.
Fagbevægelsen satser på nedsat arbejdstid, længere ferier og tidlig pensionering til alle, men det ønsker alle jo ikke. Vi kan se, at et flertal arbejder mere end 37 timer om ugen, enten fordi de har overarbejde, flere job, ulønnet eller sort arbejde, siger han.
Det er misforstået solidaritet, at alle skal have det samme, når vi har så forskellige behov gennem livet. Fagbevægelsen burde i stedet arbejde for større fleksibilitet blandt sine medlemmer og give dem redskaber til at håndtere det grænseløse arbejde, siger han.
Konkret foreslår han, at efterlønnen og den faste pensionsalder afskaffes samtidig med, at småbørnsforældre får ret til nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation, finansieret af en fond, alle betaler til.
– Hvis de ældre og de yngste arbejder mere, skabes der rum til, at småbørnsforældrene kan arbejde mindre. Men hvis vi fortsætter som nu, er jeg alvorligt bekymret for, at det grænseløse arbejde oversvømmer vores liv og skaber mange flere stressede mennesker, siger han.

Sådan tackler du stress

• undgå at belastende situationer giver stress: sig klart til omgivelserne, når du føler dig belastet. Sig fra over for det, du ikke vil, ikke tør eller ikke kan overskue. Et trick: tænk på eller gør noget andet end det, der stresser dig lige nu. Løb en tur eller forsøg at tage det humoristisk.
• styrk din modstandskraft: vær i god fysisk form. Let motion i tre-fire timer om ugen er nok. Sørg for at have familie, gode venner eller kolleger, som du kan diskutere dine problemer med.
• indret dig og påvirk dine omgivelser: jo bedre du passer ind i det omgivende miljø, jo mindre stress udsættes du for, og jo mindre oplever du stress. Man skal undgå at bringe sig i en situation, hvor man ikke har kontrol over tingene, ikke kan forudsige, hvad der sandsynligvis sker i den nærmeste fremtid og prøve at stille overkommelige krav til sig selv og andre. Samtidig skal tilværelsen give én et indhold, en mening. Alt for mange mennesker sætter sig selv og familien i en stressprovokerende situation alene ved deres alt for høje forbrug.
• drop umulige kampe: lad være med at bruge energi på det, du alligevel ikke kan ændre. Hjemme kan man overveje, hvor pænt der behøver at være.
• kend dine symptomer på stress: skab dig et overblik: hvad handler det her om? Er det alvorligt, og skal jeg bekymre mig om det? Skriv ned og sæt klare mål for, hvad du vil nu og på længere sigt.

Travlhed er ikke stress
Stress opstår, når der er ubalance mellem de krav og den belastning, vi bliver udsat for, og de ressourcer, vi har til at imødegå belastningen. Stress er ikke en sygdom. Stress er en reaktion på en belastning, som man kan blive syg af. Travlhed er ikke stress.

Kilde: Bo Netterstrøm i bogen “Stress – når kroppen siger fra” + interview maj 2004.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *