Psykiske lidelser som følge af stress

Stress medfører en del psykologiske symptomer såsom nervøsitet, irritabilitet, nedtrykthed, håbløshed, manglende koncentrationsbesvær, ubeslutsomhed, uro, kortvarige hallucinationer osv. Men langvarig stress og udbrændthed kan også udløse egentlige psykiske lidelser. Faktisk viser danske undersøgelser, at over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser er udløst af stress. Her er en liste over psykiske lidelser som følge af stress:

Stress-sårbarheds-modellen

Den såkaldte stress-sårbarheds-model forklarer forholdet mellem stress og psykiske lidelser. Ifølge modellen kan personer være genetisk disponerede (sårbarhed) for udviklingen af bestemte psykiske lidelser, men udvikler kun disse lidelser, såfremt bestemte psykologiske og sociale forhold er til stede (stress). Det betyder, at en person sagtens kan være udsat for rigtig mange stresspåvirkninger, uden at det nogensinde udvikler sig til en psykisk lidelse, mens en anden person udvikler en depression på baggrund af forholdsvis færre stresspåvirkninger. Vi mennesker er altså forskellige i forhold til, hvor mange stresspåvirkninger vi kan tåle, før vi udvikler psykiske lidelser.

Stresspåvirkninger og livsforhold

Her er eksempler på forskellige stresspåvirkninger, der kan udløse stressreaktioner og psykiske lidelser:

  • Pres
  • Uønsket omstilling
  • Uvished
  • Trussel
  • Frustration
  • Konflikt
  • Tab

Og disse stresspåvirkninger hænger typisk sammen med følgende livsforhold:

  • Sorg
  • Parforholdet
  • Nybagte forældre
  • Stress på jobbet
  • Ferien
  • Økonomien
  • Store forandringer
  • Stress ved eksamen
  • Familien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *