Stress og familie

Du kender det måske. Klokken er halv fem om eftermiddagen. Du sidder i bilen på vej ned til børnehaven for at hente din datter. Du er allerede 30 minutter forsinket, og du ved, at pædagogerne ikke kan lide, at børnene bliver hentet efter klokken fire. Din datter er vred, fordi du kommer for sent, og I skal skynde jer direkte videre, fordi du skal nå at købe ind til den middag, som du og din mand afholder for nogle venner i aften. Men I har kun en halv time til indkøb, fordi du skal lige ned i hallen for at hente sønnen fra håndboldstræningen, og din mand har ikke tid. Han er stresset nok i forvejen på grund af forfremmelsen i firmaet. Du kommer igen i tanker om det skænderi, som du havde med din mand i går aftes, og som har plaget dig hele dagen på kontoret. I går handlede det om fordelingen af de huslige pligter. Du er frustreret over, at han ikke tager del i derhjemme, og kun koncentrerer sig om arbejdet. Han svarer selvfølgelig igen med de sædvanlige argumenter om, at han er nødt til at gøre en indsats for at holde styr på økonomien, især nu, hvor I lige har købt bil nummer to og fået renoveret sommerhuset. De der skænderier forekommer oftere og oftere og er efterhånden den eneste måde, I kommunikerer med hinanden på. Sexlivet er for langt tid siden gået i stå, og de romantiske stunder forekommer næsten ikke. Mens du sidder i bilen og spekulerer over det, bliver din opmærksomhed igen fanget af din datter, som klager over, hvorfor du ikke kom og hentede hende en time før som aftalt. Du svarer tilbage ved at skælde ud, samtidig med, at du i virkeligheden har rigtig dårlig samvittighed over ikke at kunne opfylde dine børns rimelige krav og behov. Din datter bliver ked af det, og du siger undskyld og lover hende, at hun nok skal få en is og en sodavand nede i supermarkedet.

Situationen beskriver en tilstand, som rigtig mange danskere oplever, nemlig at det langtfra kun er arbejdet, der stresser. Rigtig mange danske familier er stressede. Danske undersøgelser har vist, at hver fjerde voksne, hver fjerde teenager og hvert femte barn er ramt af stress i en sådan grad, at det forringer deres livskvalitet væsentligt.

Arbejdet går ud over familien

De fleste voksne oplever det som særdeles stressende at skulle få arbejde og familie til at hænge sammen. De vil det hele, men har problemer med, at der ikke er nok tid. Samfundsudviklingen peger på, at mere tid investeres i arbejdet, mens mindre tid investeres i familien. Det er i arbejdet, at de voksne oplever muligheden for at realisere sine potentialer og at udvikle sig. Familien får mere og mere status som stedet, hvor de sure pligter findes. Konsekvensen er mere stress og børn, der mistrives (se Stress og opdragelse).

Alligevel ønsker de fleste sig et godt og harmonisk familieliv med glade og sunde børn og et dejligt hjem. Men da de samtidig oplever et manglende overskud og tid på grund af arbejdet, føler de sig konstant et par skridt bagud. Det bekymrer, fører til utilfredshed, skyldfølelser, dårlig samvittighed og derved også stress.

Typisk går disse frustrationer ud over familiens fritid og ferie. Forældrene ser det som muligheden for at indhente alt det forsømte samvær, hvilket bare fører til mere stress. Så skal familien på safari, så skal den på camping, så skal den på skiferie, så skal den ud at vandre, så skal den i Tivoli, så skal den på kanotur. Der bliver alt for mange ting, der skal nås i ferien, og familien har alt for travlt til at slappe af, når den egentlig skal.

Samarbejde og konflikter

Ethvert familieliv indebærer opgaver, der skal udføres. Der er et hus, der skal holdes, en økonomi, der skal forsørge familien, og der er nogle børn, der skal passes. De voksne familiemedlemmer skal sammen træffe utallige beslutninger, om hvordan, hvornår og af hvem disse opgaver skal udføres. Danske undersøgelser viser, at det især er kvinder, der er ramt af stress. Måske skyldes det, at de stadigvæk er dem, der bruger mere tid på på de ”sure” pligter i hjemmet. Når de står for madlavning, vask, indkøb og pasning af børnene er de mere udsatte for den enorme belastning, der ligger i at finde en rimelig balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det fører uundgåeligt også til konflikter i parforholdet, hvilket igen påvirker det samlede familieliv i en negativ retning hen imod mere stress.

Al den stress, der kan opstå i familien, fører til konflikter de forskellige familiemedlemmer imellem. Under stress er vi jo tilbøjelige til at udvise irritabel og aggressiv adfærd over for hinanden. Vi har ikke overskud til at være forstående og lyttende, og vi befinder os i et dårligt humør, præget af frustration og utilfredshed. Derfor vil der opstå en del skænderier, og klimaet vil være domineret af en destruktiv kommunikation, der yderligere stresser familiemedlemmerne.

Gode råd til stressede familier

  1. Læg vægt på det positive. Vær opmærksom på alle de fordele, der er ved, at begge forældre arbejder ude: følelsen af større personlig tilfredsstillelse, højere levestandard, muligheden for at give børnene en bedre uddannelse og større ligevægt mellem mand og kone. Undersøgelser har vist, at udearbejdende mødre er mere tilfredse med deres tilværelse, end hjemmegående mødre er.
  2. Foretag en prioritering. I vil altid opleve en konflikt mellem krav fra arbejde og krav fra familie. Her bliver I nødt til at vælge nogle strategier, der kan hjælpe jer med at løse denne konflikt. Et godt eksempel på en sådan strategi er prioriteringen: familien kommer i første række.
  3. Gå på kompromis med jeres ønsker og vær realistiske. Det er umuligt at få det hele. Hvor vil I tilbringe det meste af jeres tid? På arbejdspladsen eller sammen med familien? Er I villige til at afstå fra muligheden for forfremmelse på arbejdspladsen? Sæt jer realistiske mål. Måske kan jeres hjem ikke se perfekt ud hver dag. Det kan være en god idé at slække på kravene og godtage en vis uorden.
  4. Hold familie og arbejde adskilt. I bliver nødt til at sætte en skarp grænse mellem den tid, I tilbringer på arbejdspladsen og den tid, I tilbringer hjemme. Brug ikke tiden på arbejdet på at spekulere over jeres børn eller de huslige pligter. Og lad være med at tage arbejdet med hjem.
  5. Sæt det huslige arbejde i system. Problemerne med samarbejdet i hjemmet kan løses ved at drøfte, hvem der skal hvad, og ved at mand og børn overtager noget af det arbejde, som kvinden har haft ansvaret for. Vær så omhyggelig som muligt, når det huslige arbejde deles. Mange familier finder, at det er en god idé at lave en liste over de forskellige familiemedlemmers pligter. Sørg også for at få klarhed på uklare områder, som hvem af forældrene, der har ansvaret for at få børnene i seng.
  6. Dyrk fællesskabet. Men glem ikke at opmuntre alle til at have interesser og kontakter uden for familien. Hjælp hinanden. Også med at håndtere stress. Arbejd med at udvikle nogle gode coping vaner. Tal åbent, ærligt og direkte med hinanden. Accepter at følelser og meninger kommer frem, men forvent, at familiens medlemmer, også børnene, lærer at kontrollere deres følelsesudbrud. Mange mennesker føler det som en lettelse, når deres nærmeste lytter til deres beklagelser og giver råd og støtte.
  7. Forsøg at finde en passende balance mellem arbejde og fritid. Husk, at fritiden er enormt vigtig for at få mulighed for at lade op og samle energi til arbejdslivet. Brug derfor fritiden til ro, hygge og andre gøremål, der kan give familien overskud og ressourcer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *