Stress og opdragelse

Hvert femte barn og hver fjerde teenager i Danmark er plaget af stress. Læger og hospitaler oplever tit bekymrede og fortvivlede forældre, der ikke ved, hvad de skal gøre. Deres børn er plaget af hovedpine, har ondt i maven, eller har svært at falde i søvn om aftenen. Lægen kan ikke finde nogen fysisk forklaring på symptomerne, og forældrene er ved at spekulere sig sindssyge over, hvad der kan være grunden til, at deres barn konstant er træt, i dårligt humør eller irritabelt og fjendtligt. Bliver det mobbet i skolen? Føler det sig ensomt? Er det noget, vi gør forkert? Børn udviser typisk de samme stressreaktioner som voksne, men åbenbart er det ikke lige så nærliggende at opfatte disse symptomer som udtryk for stress.

Stress smitter børn

Børn bliver meget hurtigt påvirkede af stress i familien. De voksne glemmer tit deres ansvar som rollemodeller for børn. Børn lærer nemlig meget af at imitere. Det medfører, at børnene mere opfører sig efter, hvad de ser de voksne gøre, end af hvad de voksne egentlig siger til dem. Derfor er det kun naturligt, at børn med stressede forældre hurtigt lærer at have travlt, at skulle nå alt, at sætte sig urimelige høje krav, ja kort sagt: at stresse.

Endvidere ønsker de fleste forældre selvfølgelig det bedste for sine børn. Men da de samtidig oplever, at de hverken har tid eller overskud til at være der for dem på grund af sit arbejde, plages de af skyldfølelser, dårlig samvittighed, stress og tvivl om, hvorvidt de nu gør det rigtige. En konsekvens af det bliver en uhensigtsmæssig opdragelsesadfærd fra forældrenes side. I sin frustration skriger børnene efter ro og nærvær, men forældrene fejltolker det og tror, at børnene skriger efter is, legetøj og at få lov til at gøre, hvad de vil. Forældrene nænner ikke at sætte de nødvendige grænser, og børnene bliver endnu mere utilfredse og stressede.

Det er samfundets skyld

Selv om det efterhånden er blevet en kliché at skyde skylden på samfundet, er der alligevel visse udviklinger i det moderne samfund, der er med til at stresse børnene. Det øgede pres om konstant at være produktiv og effektiv rammer også de forskellige skoler og daginstitutioner for børn. De skal tidligere i skole, de skal være dygtigere, mere kompetente, tempoet skal op, og der er snart ingen grænser for, hvor hurtigt børnene skal blive voksne.

Samtidig bliver børnene eksponeret for forskellige stimuli som aldrig før. Medierne og reklameindustrien opfatter børn som nogle fantastiske forbrugere og bombarderer dem derfor med alle mulige tilbud og påvirkninger. Børn bliver således opfattet som voksne langt før, de egentlig er det. Det afspejler sig også i tendensen til at give børn alt for mange valgmuligheder og uoverskuelige beslutninger, som de skal træffe på egen hånd. Mange børn er slet ikke parate til at håndtere disse stresspåvirkninger.

Børn uden stress

Efterspørgslen hos forældre efter ekspertise og viden omkring børneopdragelse eksploderer i disse dage, hvilket er med til at forklare den succes, som diverse tv-programmer eller magasiner om børneopdragelse og familier oplever. Men det er svært at opstille universelle retningslinjer for, hvordan man som forælder skal opdrage sine børn. Men psykologer peger alligevel på nogle ting, der kendetegner børn, der ikke plages af stress. Først og fremmest har disse børn altid en sikker base at vende tilbage til. De bliver trøstet af sine forældre, når de er kede af det, og de kan altid forvente 100% opbakning. Deres forældre elsker dem som de er, og de bliver rost og værdsat for det de er og ikke kun for, hvad de kan. Deres forældre har overblik og kontrol over sin tilværelse, og de uddelegerer ikke et ansvar til børnene, der ikke passer til deres alder. Samtidig stiller de ikke for høje krav til sine børn.

Teenage-stress

Teenagere udgør en særdeles udsat gruppe for stress. Det er denne periode i livet, hvor der sker mest forandringer både med en selv og i ens omgivelser. Kravene øges, og forventningen om, at man er et selvstændigt individ med ansvar for egne handlinger fører til lavt selvværd, usikkerhed og stress. De oplever tit præstationsangst, og i forhold til kærlighed og det andet køn er lavt selvværd det sidste, de har brug for. Derfor bliver kælighed og sex en enorm stresspåvirkning for mange unge.

Det gør det ikke bedre, at de unge bliver bombarderet med informationer, der skal bearbejdes. Når de unge har svært ved at forstå eller genkende disse informationer, eller når der er for mange sanseindtryk på en gang, bliver de lettere stresset. Det er især gennem medierne, internet og mobiltelefoner, at unge bliver konfronteret med disse stimuli.

Teenagere bliver som regel en enorm udfordring for forældre med mange ubehagelige konflikter til følge. Det kan næsten ikke undgås. Her er det godt at have i baghovedet, at det er en svær periode, og den går over. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan den unge trives. Fx har vedkommende ændret adfærd? Er vedkommende mere indelukket, trist, træt, motiveret eller måske aggressiv og frustreret end før? Pjækkes der meget fra skole? Det er vigtigt at være opmærksom på fysiske symptomer hos den unge. Klager vedkommende over mavepine, hovedpine eller andre smerter? Hvad med eksem og allergi? Hvor trives vedkommende socialt? Er vedkommende ensom eller er der mange venner omkring? Færdes vedkommende i negative miljøer? Er der stoffer eller alkohol indblandet? Hvordan går det i skolen? Stiller den unge høje præstationskrav til sig selv? Og hvor kommer de fra? Det er vigtigt at holde øje med, om vedkommende er begyndt at motionere overdrevent meget? Og hvad med måltiderne? Er der et overdrevent fokus på at slanke sig? Og til sidst: er der tegn på selvskadende adfærd af nogen slags?

Tag en snak med den unge

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Derfor er det vigtigt, at du som forælder tager en snak med den unge, hvis du fornemmer, at noget føles og opleves anderledes, end det plejer, eller hvis noget er galt? Hvis problemerne viser sig at være så store, at I ikke kan magte det, så kan i kontakte den unges studievejleder eller skolepsykolog. Andre muligheder er pædagogisk psykologisk rådgivning, egen praktiserende læge, psykolog, familierådgiver, ungdomsrådgiver, socialforvaltningen eller ungdomscentrene i jeres kommune. Der findes også en del gratis rådgivninger, fx Psykiatrifondens telefonrådgivning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *