Stress og parforhold

Mange goder og fordele er knyttet til et godt parforhold. Først og fremmest er det at elske og blive elsket noget af det rigeste, man kan opleve. Dernæst giver et godt parforhold tryghed. Man har en til at trøste sig, når man er ked af det, en til at stive humøret af, når man er modløs, og en til at dele sin glæde med. En god partner vil også være en god sparringspartner, som man kan diskutere bekymringer og udfordringer med. Følelsen af at have betydning for et andet menneske, styrker også selvværdet.

Således er et godt parforhold en god beskyttelsesfaktor over for stresspåvirkninger. Men et parforhold kan også give anledning til stress. Foruden det at skulle gå igennem en enorm stressproces ved kærestesorg (se Stress og kærlighed), er det især de forskellige konflikter, der måtte opstå i et parforhold, der udgør stresspåvirkninger. Negative følelser såsom vrede, frustration, tristhed, uro, smerte, fortvivlelse og nedbrydning af selvværdet er typiske stressreaktioner på konflikter. Andre stressreaktioner kan i denne forbindelse være irritabilitet og aggressivitet, koncentrationsbesvær og søvnløshed, manglende lyst til sex, nedsat præstationsevne generelt og kropslig uro.

Fejl i tænkningen fører til misforståelser og skuffelser

Først og fremmest skyldes konflikter fejl i måden at tænke på omkring forholdet. Tendensen til at fokusere på det, som er galt enten ved ens partner eller ved selve forholdet, og samtidig overse eller lukke øjnene for det, som er godt, er det mest almindelige eksempel på det. Parforholdet adskiller sig også fra andre forhold i livet. Når et par lever sammen, indstillet på et varigt forhold, udvikler de visse forventninger til hinanden. Forholdets tæthed giver næring til en længe sovende længsel efter ubetinget kærlighed, loyalitet og støtte. Og partnerne forpligter sig enten udtrykkeligt, som i ægteskabsløftet, eller indirekte gennem deres handlinger, til at imødekomme disse dybt rodfæstede behov. Hvad partneren end gør, præges det af den betydning, som disse ønsker og forventninger tillægger hans eller hendes handlinger.

På grund af de stærke følelser og forventninger, den udtalte afhængighed og den afgørende, ofte tilfældige, symbolske betydning, som partnerne tillægger hinandens handlinger, vil de ofte fejltolke disse handlinger. Når vi fejlbedømmer og misforstår, vil vi ofte påføre os selv og vores partnere unødvendig stress. Og det er især under stress, at vi bliver dårlige til at rette op på den fejlagtige tænkning, og det går ud over håndteringen af de destruktive følelser. Vi mister altså kontrollen over vores tænkning og vores opførsel, og vi bliver tilbøjelige til at handle barnligt.

At rette op på tænkningen

De fejlagtige fortolkninger, der fører til misforståelser, kan rettes ved at anvende visse teknikker, der kan læres. Prøv fx og udpeg nogle ubehagelige situationer, hvor du og din partner var i konflikt og undersøg, hvilken betydning du tillægger dem. Forsøg at imødegå tilbøjeligheden til at godtage negative tanker som sande, blot fordi de ”synes rigtige” eller fornuftige. Se i stedet nærmere på, hvad der taler for og imod, led efter andre forklaringer og mere fornuftsprægede slutninger.

Kommunikation

Når man først er blevet rigtig stresset, kan det være svært at rette op på sin fejlagtige tænkning. Derfor er det nødvendigt at være på forkant og tydeliggøre sin tænkning, sine opfattelser af og forventninger til hinanden ved klar og åben kommunikation. Men det er vigtigt, at man undgår voldsom fordømmelse af sin partner, når man kommunikerer. Det er muligt for din partner at acceptere, at du er vred på grund af en uheldig handling. Din partner vil kunne forstå, at du er såret. Hvad han derimod ikke kan acceptere er, at du giver udtryk for foragt eller ringeagtelse. Du må altså ikke fornærme ham. Lad også være med at vade rundt i din partners følsomme områder som fx vægt eller drikkevaner, medmindre det er strengt nødvendigt. Og du må heller ikke grave gamle eksempler på din partners dårlige opførsel frem, medmindre det er hensigtsmæssigt i den aktuelle forbindelse.

At gå på kompromis og undgå konflikter

Parforhold er en lang proces, som kræver mange tilpasninger. Der kræves, at man går på kompromis, tager hensyn og giver afkald på en del behov, interesser og forventninger. Det kan være rigtig svært for mange, og som regel kommer der konflikter ud af det også.

Følgende er en god øvelse, der kan gardere jer mod de værste konflikter:

  1. Prøv hver for sig at få sat ord på jeres livsværdier, jeres interesser, jeres holdninger, jeres daglige behov og ønsker. Skriv dem ned. Diskutér disse med hinanden. Hvad har I tilfælles? Hvor er I ikke ens? Det kan være alt fra religion, menneskesyn, poltiske holdninger, tøjsmag, madvaner, hobby, sport, kreative interesser, yndlingsfilm og musik, bøger, faglige interesserer og uddannelse, børn og familie, nydelse og sex, humor, osv.
  2. Nedskriv hver for sig de ting, som I mener allermest kan gøre jer vrede, ked af det, skuffede, nervøse, bekymrede, flove, osv.
  3. Fortæl hinanden, hvordan I forestiller jer, at den anden opfatter jer. Prøv og sæt ord på de ting, som den anden ikke så godt kan lide ved dig, hvad er dine negative sider, hvad kunne være anderledes, osv.
  4. Fortæl hinanden, hvad I rigtig godt kan lide. Hvad er det bedste ved din partner, hvorfor vil du være sammen med vedkommende, og hvad kan du rigtig god lide at gøre sammen med din partner, og hvad plejer din partner at gøre, som gør dig rigtig glad?
  5. Gennemgå det I har skrevet ned, og det I har fortalt hinanden. Hvor er I enige, hvad har I tilfælles? Hvor kunne der eventuelt opstå konflikter? Hvad er I uenige om? Og vigtigst af alt: Hvad kan I gøre fremover for at undgå eller minimere potentielle uoverensstemmelser og konflikter, og hvad kan I gøre mere ud af, som vil give jer mere og fortsat glæde.

Når der ikke er nogen vej udenom

Ikke alle skænderier kan undgås. Nogle gange kan din partner fx være rigtig vred eller rigtig ked af det. Her er en måde at håndtere denne situation hensigtsmæssigt:

Svar ikke direkte på din partners spørgsmål, men stil i stedet uddybende spørgsmål. Fx: “Er du ligeglad med vores forhold?” “Hvad får dig til at tro det?

Du må ikke forstyrre din partners proces med at være vred eller ked af det. Din partner har behov for at komme ud med sine følelser, før han er i stand til at tage imod din omsorg. Forhold dig afventende. Lyt, lyt og atter lyt. Og spørg.

Lad din partner skælde dig ud, men vær dog opmærksom på, at han ikke må krænke dig. Fx: “Det er i orden, at du er ked af det og vred. Men du har ikke ret til at svine mig sådan til.”

Når du mærker, at din partner begynder at blive mere rolig og er ved at være færdig, kan du sige: “Hvad har du brug for nu?” Hvis din partner ikke siger noget, kan du spørge: “Skal jeg holde om dig?” Hvis din partner bliver vred eller ked af det igen, så er han ikke færdig med at læsse af. Begynd derved forfra og fortsæt til din partner er færdig.

Vær den eneste ene

Rigtig mange konflikter i parforhold opstår, når partnere fokuserer på hinandens negative sider og anstrenger sig for meget på ændre på hinanden. Drømmen om den rigtige partner, den eneste ene, er en årsag til, at det er sådan. Erfaringer fra parterapi viser dog, at hvis den ene partner forandrer sig konstruktivt, vil det smitte af på den anden og fremkalde positive forandringer hos ham og dermed bedre forholdet. Du kan altså kun ændre på din partner ved at ændre på dig selv. Det gælder derfor ikke om at finde den eneste ene, men om at være den eneste ene.

Her er nogle gode råd til hvordan du bliver det:

  1. Acceptér din partner, som han er, og acceptér, at din partner også har negative sider. Find eventuelt alternative måder at håndtere de negative sider på. Fx hvis din partner har tendens til altid at komme en halv time for sent, når I skal mødes, aftal så at mødes kl. 18.30 fx, selv om du godt ved, at bordet først er reserveret til kl. 19.
  2. Fokusér på din partners positive sider. Hvad var det, du engang faldt for?
  3. Gå så vidt muligt på kompromis. Prøv at være objektiv. Hvad er rimeligt, og hvad er ikke rimeligt? Giv din partner plads og luft til at være sig selv og beskæftige sig med det, der gør ham glad. Men…
  4. Find dig dog ikke i alt! Vær ikke bange for at sige fra eller sætte grænser, hvis der er noget, som gør dig ked af det, eller som du virkelig synes er urimeligt. Men gør det på en konstruktiv måde. Det gør du ved at være åben og tydelig. Fortæl din partner, hvad der gør dig ked af det, og hvad du kunne ønske dig. Fokusér på din partners konkrete handlinger og ikke på din partner som person.
  5. Deltag i din partners liv. Vis interesse for det, din partner gør. Tilbyd din partner hjælp, hvis du synes, han kunne bruge det. Vær parat til at lytte til din partner, hvis der er noget, han gerne vil tale om, eller der er noget, der stresser ham.
  6. Vis kærlighed i hverdagen. Det kan være små kærtegn, kys, knus og kram. Det kan være nogle pæne og bekræftende ord. Du kan overraske din partner med en gave, med morgenmad på sengen, med, hvis du har råd, en romantisk rejse for to til Paris.
  7. Skab et fællesskab. Det er vigtigt, at du og din partner gør ting sammen, og at I på den måde får etableret et fællesskab. Hold ferie sammen, lav mad sammen, gå i biograf sammen, gør rent sammen, gå ud og spis sammen, se sport sammen, tag på kunstudstilling sammen. I har utallige muligheder for at opleve ting sammen. Tag dem!

Pas dog på, at der ikke går ubalance i disse ting! Det er altid utilfredsstillende og en stresspåvirkning i sig selv, kun at give og give og aldrig få noget igen. Hvis denne ubalance bliver for voldsom, vær så parat til enten at sige fra over for din partner eller overvej, om det er det værd at være den eneste ene for ham.

Jalousi

Der er nok ikke noget, som er så dræbende og stressende for et parforhold som jalousi. Her er de dejlige sommerfugle i maven ved nyforelskelse blevet forvandlede til ækle spyfluer. Tankespind, utryghed, anklager og mistro torturer både dig og din partner, og det kan være rigtig svært at genfinde tilliden, glæden og romantikken. Jalousi kan ramme alle, men ved at være på forkant, er det muligt at forebygge denne destruktive jalousi og i stedet vende den om til noget positivt.

Ved at opfatte jalousien som et varsel om, at der er et eller andet i forholdet, der er galt, eller at noget er ved at forandre sig, kan I bruge jalousien til at rette op på det, inden det er for sent. Typisk bunder jalousi i, at du oplever, at du på en eller anden måde er ved at miste din position i parforholdet. Måske mærker du, at du ikke længere er din partners 1. prioritet, eller måske er du rent faktisk bange for at miste din partners kærlighed. Således er jalousi ofte en del af en udviklingsproces, og opstår hvis du og din partner ikke længere følges ad. Jalousien kan hjælpe jer til at finde hinanden igen.

Derfor er det vigtigt at være åben og ærlig omkring sin jalousi og at turde at sætte ord på over for sin partner, hvad der rent faktisk gør en jaloux. På samme måde er det vigtigt, at du som partner er villig til at respektere, at din partner kan være jaloux, og at du er villig til at hjælpe din partner ud af jalousien. Hvordan kan du bedst muligt få din partner til igen at føle sig tryg i forholdet? Lyt derfor til hinanden, og tag hinanden på ordet. Og husk: Undgå unødvendig adfærd, som du på forhånd ved vil gøre din partner jaloux.

Utroskab

Utroskab forekommer forholdsvis ofte i parforhold, og sådanne seksuelle forbindelser uden for forholdet kan have en katastrofal stressende virkning på partneren og føre til alvorlige konflikter i parforholdet.  Naturligvis kan sådanne forbindelser ikke blot undergrave et allerede vaklende forhold, men også være symptom på det.

Grunden til, at utroskab har en så voldsom virkning på partneren – også selv om affæren beskrives som ganske betydningsløs af den utro partner – er affærens symbolske betydning. Intet steds møder man alt-eller-intet-tænkningen mere udtalt, end når det drejer sig om troskab. En partner er enten tro eller utro. Der er ingen mellemvej. Har man en enkelt gang løjet om et eller andet, får man nødvendigvis ikke etiketten ”løgner” hæftet på sig af den grund, men et enkelt sidespring er nok til at hæfte etiketten ”utro” på en. Den symbolske betydning af utroskab kan ikke undgås, og bliver altid opfattet som forræderi, bedrag og svig. At føle sig forådt, bedraget og svigtet vil næsten altid opleves som enormt stressende, og i værste fald føles det som om ens hele livsindhold er uopretteligt knust. Oven i denne fornemmelse af ødelæggelse opstår der tvivl om egen tiltrækningskraft, duelighed eller menneskeværd. Ens stolthed bliver såret, og noget dyrebart bliver berøvet en. Alt-eller-intet tænkningen vil ofte få den ”svigtede” partner til at betragte hændelsen som en langt større trussel mod ægteskabet, end tilfældet ofte er. Det er naturligvis vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en tom trussel: et enkelt sidespring kan udvikle sig til noget mere varigt og udgøre en alvorlig trussel mod ægteskabet.

Hvis I oplever, at jeres forhold lider på grund af utroskab, er det en god idé at søge behandling ved parterapi. Dette fordi, at det kan være særdeles vanskeligt at ændre sin tænkning på dette område, idet den ”svigtede” føler sig så grundlæggende krænket og såret, at der tit behøves udefra kommende hjælp. Ofte er utroskab et symptom på problemer i forholdet, og her kan rådgiveren ofte hjælpe parret med at tydeliggøre problemerne og dermed forebygge nye tilfælde af utroskab. Nogen gange kan det være nødvendigt at ændre ens værdinormer og livsform, hvis det skal lykkes at genoprette forholdet.

Det er også vigtigt at forsøge at ændre den ”svigtede” partners syn på den ”skyldige” partner. Drejer det sig i virkeligheden om en absolut utilgivelig synd? Selv om utroskab er forkert, idet tilliden bliver forrådt, er det et vigtigt skridt at erkende, at opførslen er forståelig på baggrund af problemerne i forholdet. Denne erkendelse kan ofte føre til en lettelse for den ”svigtede”, idet han forstår, at ugerningen ikke betyder, at partneren ikke længere sætter pris på en.

Det første barn

En begivenhed, der fører til konflikter og ofte går ud over parforholdet, er fødslen og pasningen af det første barn. Selvfølgelig er rollemønstrene forskellige, men i de fleste tilfælde pålægger denne begivenhed moderen en åbenbar byrde. Mindre åbenbar er virkningen på faderen, som måske føler sig deprimeret over forstyrrelsen af det ægteskabelige forhold. Moderen bliver tit nødt til at mindske sit engagement i i arbejde, selskabelighed, sport og andre fritidsinteresser. Det nyfødte barns krav på opmærksomhed går ud over den tid, hun tilbringer sammen med sin mand, ikke mindst tiden til kærlighed. Mænd vil på den anden side ofte føle, at de mister kærlighed, interesse og forståelse – ligesom det også går ud over deres sexliv. Men det behøver ikke at være sådan. Undersøgelser viser, at det at have en forstående, hjælpsom og aktivt deltagende mand reducerer kvindernes stress, og mange mænd føler sig tættere knyttet til sine koner eller kærester, efter at de har fået deres første barn, hvis de deltager i deltager i undervisning for vordende forældre, er til stede ved barnets fødsel og deltager i børnepasningen ved at skifte ble, made og bade barnet.

Andre årsager til konflikt og stress

Andre årsager til konflikter og den deraf følgende stress i parforhold er beskrevet i andre afsnit. Fx problemer med sexlivet (se Stress og seksualitet), børn (se Stress og opdragelse), samarbejde (se Stress og familie) og nyforelskelse (se Stress og kærlighed).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *