Stress, venskaber & sociale relationer

På samme måde som ved parforhold udgør venskaber og sociale relationer gode beskyttelsesfaktorer over for stresspåvirkninger. Først og fremmest giver de glæde og underholdning. Dernæst giver de tryghed, trøst og støtte. En god ven er samtidig en god sparringspartner, som man kan dele sine glæder og sorger med, og som man kan diskutere bekymringer og udfordringer med.

Når stress går ud over de sociale relationer

Når vi bliver stressede, går de forskellige symptomer typisk hårdt ud over de sociale relationer. De depressive symptomer på stress fører ofte til tilbagetrækning fra forskellige aktiviteter sammen med venner og andre bekendte. Angst og lavt selvværd fører ofte til, at vi ikke tør eller har tillid til os selv, når vi skal begå os sammen med andre. Og aggression og irritabilitet vil ofte resultere i, at vi støder folk fra os.

Dette er uheldigt, fordi det er ensbetydende med, at en ond cirkel er sat i gang. De forskellige fordele, der kommer af at indgå i venskaber og sociale relationer, og som skal beskytte os over for stress, går tabt. På den måde bliver stressen vedligeholdt. Og endnu værre: de konflikter, der opstår på grund af den uhensigtsmæssige stressadfærd, fører til endnu mere stress.

Konflikter

Venskaber og sociale relationer kan også være en direkte anledning til stress. Det skyldes især de forskellige konflikter, der kan opstå ud af disse forhold. De kan føre til forskellige følelsesmæssige reaktioner, som er enormt stressende: vrede og frustration, tristhed og nedtrykthed, uro og angst og nedbrydelse af selvværdet, eller til adfærdsmæssige og fysiske stressreaktioner: tilbagetrækning og passivitet, irritabilitet og aggressivitet, koncentrationsbesvær og søvnløshed.

Fejltolkninger og uhensigtsmæssig adfærd

Konflikter i venskaber og sociale relationer skyldes tit, at man fejltolker de andres handlinger og udsagn. Det gør man tit, idet ens opfattelser og fortolkninger af sig selv, af de andre og af verden er betingede af de bagvedliggende antagelser eller modeller af verden, som man har udviklet gennem sin opvækst. Er man fx blevet udsat for mobning på den gamle arbejdsplads, kan man have udviklet nogle bagvedliggende antagelser om, at man er anderledes, er latterlig eller er mindre værd end de andre. Hvis man så på den nye arbejdsplads oplever, at en kollega på uskyldig vis driller en, vil man være tilbøjelig til fejltolke denne handling som udtryk for, at vedkommende synes at man er anderledes, latterlig eller mindre værd, selv om det i virkeligheden kun var for sjov. Sådan en fejltolkning fører tit til unødvendig smerte, konflikt og stress, og endnu værre: uhensigtsmæssig adfærd som fx tilbagetrækning eller aggressivitet, der kun forværrer konflikterne.

Hvis du tit bliver såret, vred eller irriteret på dine venner eller andre bekendte af forholdsvis ”uskyldige” konfrontationer, bestræb dig så på at imødegå tilbøjeligheden til at godtage negative tanker som sande, blot fordi de ”synes rigtige” eller fornuftige. Se i stedet nærmere på, hvad der taler for og imod, led efter andre forklaringer og mere fornuftsprægede slutninger. Du kan fx tage en time-out ved at gå på toilettet, hvis du mærker en negativ ændring i dine følelser.

Basisrettigheder

Konflikter opstår ikke altid, fordi du fejltolker situationen. Det kan jo ofte ske, at du rent faktisk bliver urimeligt behandlet af en ven eller en bekendt. Men det kan være svært at vide, hvornår man overreagerer, og hvornår man rent faktisk har en god grund til at reagere sådan. Der findes flere basisrettigheder, som gælder for alle mennesker. Du har ret til at:

Tage vare på egne behov

Have følelser og udtrykke dem

Bestemme over egen krop, ejendom og tilværelse

Begå fejltagelser

Udbede dig oplysninger

Træffe dine egne beslutninger

Bede om det, du ønsker

Afslå anmodninger uden at føle skyld

Blive behandlet med respekt

Blive taget alvorligt

Fortryde eller skifte mening

Men husk så også på, at der findes en basispligt: at respektere andres rettigheder.

Assertion

Assertion er en hensigtsmæssig måde at kommunikere på, hvor man tager hensyn til egne rettigheder og ønsker, dog uden at krænke andre eller at støde dem fra sig. Når man er assertiv kan man tage en konfrontation og give udtryk for sine følelser og meninger uden hverken at dominere eller lade sig dominere. Den assertive er i stand til at kunne være opmærksom og deltagende, samtidig med at han står fast ved sine ønsker og synspunkter. Det gør han ved at udtrykke sig åbent, ærligt og klart.

Personer, der er sårbare over for konflikter i de sociale relationer tager enten ikke hensyn til sig selv og opfører sig passivt eller ydmygt, eller tager de ikke hensyn til andre og opfører sig aggressivt eller stødende. Den assertive tager hensyn til både sig selv og de andre. Giraf-kommunikation er en populær og effektiv metode til at give udtryk for følelser eller egne behov. Her starter man med at påpege den andens handling eller udsagn, som førte til den negative følelse. Det kan være: ”Når jeg kan se på dig, at du bliver irriteret, fordi jeg hellere vil sidde hjemme og skrive opgave i aften, end at komme med jer i byen, så…”. Dernæst sættes der ord på, hvilken følelse denne handling eller udsagn giver anledning til: ”… bliver jeg frustreret og ked af det…”. Så kommes der med en begrundelse for følelsen: ”fordi jeg har ret til selv at bestemme over min egen tilværelse, uden at skulle være plaget med dårlig samvittighed over, at mine venner er irriterede på mig”. Til sidst formuleres et ønske: ”Derfor ville jeg sætte pris på, hvis du fremover respekterer mine beslutninger og planer, eller i hvert fald ikke give udtryk for irritation over dem”. Ved at lære sig at være assertiv, kan man altså undgå en del konflikter og unødvendig stress, der opstår ud fra venskaber og sociale relationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *